Svævende reol

Vi har designet og bygget denne flotte og anderledes reol til en kunde, der havde nogen bestemte overvejelser til et unikt og personligt møbel.
Reolen er karakteriseret ved sit svævende og luftige design, hvor det kan virke som om, at nogen af hylderne slet ikke er forbundet til grundmøblet. På grund af dette designmæssige valg kan dele af reolen virke til at ’svæve’ i luften. Møblet er dog fuldstændig solidt, og står godt og sikkert på sine to ben.
Møblet er let og behændigt, og er modsat typiske bogreoler ikke tungt og iøjnefaldende. Med en sådan reol kan der bevares en åbenhed og gennemsigtighed i større rum hvori den placeres.