Historie

Virksomheden Anker Cases blev grundlagt i 1985 af Anker Andersen, der efter 10 år som fuldtidsmusiker genoptog sit gamle håndværk, idet han så behovet for solide transportkasser til opbevaring og transport af musikinstrumenter og diverse gear og grej. I begyndelsen producerede firmaet primært flightcases, men efterhånden som udviklingen tog til med reklamefinansierede TV-kanaler åbnedes et nyt marked, som indebar et behov for specialfremstillede redigerings- og kontrolpulte af høj håndværksmæssig finnish. Dette var begyndelsen til at det traditionelle snedkerhåndværk blev en del af virksomhedens unikke speciale, da dette kunne leve op til kundernes krav om individuelle og funktionelle designede produkter.

Virksomheden besidder en stor alsidighed og ekspanderer inden for specialbygning til alle tænkelige formål. Firmaet har gennemgået en langsom men solid udvikling med det unikke håndværk for øje. I år 2000 omdannedes virksomheden til aktieselskab.

I 2016 overtog Jens Hvass sammen med hans far Tyge Hvass Anker Cases A/S. Det fremtidige fokus vil især blive på at producere individuelle produkter udarbejdet efter den enkelte kundes behov og ønsker. Størstedelen af kunderne vil fortsat være andre virksomheder, men Anker Cases vil samtidig styrke salget og produktionen til private kunder med produkter som snedkerkøkkener, bordplader, reolsystemer, borde og privat inventar.

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud på jeres opgave.

E-mail: mail@ankercases.dk eller Tlf. nr. 86 89 05 33

Få inspiration til din næste specialopgave.

Bliv opdateret på vores forskellige produkter til messer, studier og transport og beskyttelse af professionelt udstyr. Hvert kvartal viser vi nogen af de løsninger vi laver for vores kunder. 

Du tilmeldes vores nyhedsbrevsliste og godkender at vi må sende e-mails til dig med marketing indhold.